For et par måneder siden lavede vi den første guide i rækken, hvor vi deler nogle programmer med jer, som kan medvirke til, at få jeres computer og dermed også jeres DoD:Source-spil, til at køre bedre og dermed optimere jeres spil og muligheder for, at blive endnu bedre. Vi introducerer her endnu et program, der fjerner irritationer fra din computer.
Selve programmer hedder Advanced Windows Care 2. Programmet hjælper med, at minimere antallet af crashes (hvor computeren fryser) og opstartskomplikationer pga. for lidt diskplads. Derudover hjælper programmet med, at optimere dit systems ydeevne. Når du bruger Disc Cleaner fjerner den bl.a. de såkaldte Junk Files. Hvis du ikke ved, hvad Junk Files er, så er det en slags affalds-filer, som Windows eller andre programmer har skabt midlertidigt. Mange af disse Junk Files bliver ikke slettet samtidig med, at du f.eks. sletter et program. Dette hjælper Advanced Windows Care 2 dig med, at rydde op på. Junk Files kan blive et problem på din computer, fordi de over tiden kan hobe sig op og okkupere en del af din diskplads og være skyld i, at din computer fryser eller har problemer med, at starte op.
Download
For at downloade programmet skal du trykke på linket nederst i denne nyhed, men du kan også gøre det lidt hurtigere ved bare at trykke HER. Når du er kommet ind på hjemmesiden scroller du helt ned i bunden af siden. Her kan du se en orange download-knap, men det er IKKE dén du skal trykke på. Nedenunder den orange boks er der nemlig et link, der hedder Download Advanced Windows Care 2 Personal 2.10. Dette link trykker du ganske enkelt på. Derefter bliver du ledt ind på en ny side, hvor der automatisk popper et download-vindue op. Nu skal du blot vælge, hvor på din computer du ønsker, at gemme installationsfilen og derefter starter downloaden.
Installation
Efter du har downloaded installationsfilen finder du den på din computer, åbner filen, hvorefter en ny boks popper op. Installationen foregår heldigvis på dansk, hvorfor det ikke er videre svært, at installere programmet. Første gang trykker du Næste. Derefter sætter du en prik i feltet Jeg accepterer aftalen og trykker igen på Næste. Derefter kan du læse en masse information om programmet, men du kan også vælge bare at trykke Næste igen. Derefter skal du vælge, hvor du vil gemme programmet på din computer. Når du har gjort det trykker du igen på Næste. Derefter kan du vælge, hvor du gerne vil have en genvej, men jeg anbefaler, at du bare trykker Næste med det samme. Dermed vil genvejen være at finde i Start-menuen. Til sidst spørger programmet, hvor/hvor mange genvejs-ikoner du gerne vil have, men dette er en smagssag og lader vi være til hver enkelt af jer. Derefter trykker du Næste igen og derefter Installer. Når installationen er færdig trykker du endnu en gang på Næste. Derefter er du færdig med installationen og trykker på knappen, Færdig. Når du har trykker på Færdig-knappen kommer der en ny lille boks, hvor du vælger, hvilket sprog programmet skal anvende. Her vælger du selvfølgelig Danish og trykker OK.
Scan din PC
Når programmet er installeret starter programmet op af sig selv automatisk. Det første programmet gør, er at spørger efter, om den skal lave et gendannelsespunkt for dig. Her anbefaler jeg, at du trykker Ja. Efter at programmet har oprettet et gendannelsespunkt kommer en lille boks, hvor du trykker OK. Derefter er vi klar til, at gå i gang med, at scanne din computer. Programmet er startet op og det eneste du behøver, at gøre er, at trykke på Scan-knappen. Derefter går den hurtige, men meget effektive scanner i gang med, at rense din computer. Når programmet scanner din computer finder den bl.a. både spywares, ubeskyttede emner og analyserer dit system. For at give et billede af, hvor effektiv scanneren er så scannede jeg selv min computer og fik følgende resultat.
Spyware scan: 8 fundne problemer.
Forsvar (sikkerhed): 32.390 ubeskyttede emner.
Registrerings scan: 313 fundne problemer.
System analyse: 83 fundne problemer.
OpStart scan: 12 fundne emner.
Privacy Sweep (fjern spor): 7 fundne problemer.
Midlertidige filer scan: 234 MB filer fundet.
Resultatet er altså enormt. Mere end 33.000 problemer, filer og emner fandt scanneren første gang jeg forsøgte, at bruge den. Det skal siges, at jeg inden da allerede havde fundet 313 problemer i RegistryFIX, som vi lavede en guide til sidste gang (guiden til RegistryFIX kan læses via linket nederst i denne nyhed). Derudover havde jeg også kørt spyware-programmet Ad-Aware igennem inden brugen af Advanced Windows Care 2.
Efter scanneren er færdig kan du vælge, at se lidt nærmere på de mange komplikationer som scanneren finder, men du kan også vælge bare at trykke på Reparer-knappen, hvorefter alle problemerne ordnes automatisk.
Efter at have brugt scanneren kunne jeg straks mærke effekten. Jeg genstartede først computeren, hvilket gik meget hurtigere end inden scanneren blev taget i brug. Derefter surfede jeg lidt rundt hist og her og kunne sagtens mærke, at computeren var blevet renset gevaldigt og kører næsten uovertruffen i forhold til før. Dette er en scanner som jeg vil anbefale på det kraftigste.
Links:
Gør din computer rask #1
Download Advanced Windows Care 2